• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning  By  cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show more Show less
Episodes
  • Efter bøvl og udsættelser: To astronauter vil igen forsøge at testflyve rumfartøjet Starliner
    Jun 1 2024
    Efter års forsinkelse krydser rumfartsentusiaster endnu engang fingrene lørdag aften dansk tid. Ifølge planen skal det spritnye rumfartøj Starliner, som er bygget af det amerikanske firma Boeing, nemlig sendes afsted på sin allerførste rejse ud rummet med mennesker ombord. Opsendelsen er planlagt til klokken 18.25 dansk tid lørdag 1. juni, og du kan følge opsendelsen live i videoen ovenfor i denne artikel. De to erfarne NASA-astronauter, som skal udføre testflyvningen, er Sunita Williams og Barry Wilmore. "Der er altid en risiko forbundet med rumfart, og her er astronauterne testpiloter på et fartøj, som endnu ikke er godkendt til brug. Så de ved godt, at der er en vis risiko for at dø," har astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden-Vørnle tidligere udtalt til Videnskab.dk. Virksomheden Boeing har tidligere beregnet astronauternes risiko for at dø ved testflyvningen til at være 1:195, hvilket svarer til 0,51 procents risiko for en dødsulykke. Opsendelsen af Starliner er blevet udsat flere gange på det seneste. 7. maj 2024 sad de to astronauter også parate i Starliner-rumkapslen, men cirka to timer før den planlagte opsendelse opdagede man et problem med en trykventil på løfteraketten og udsatte testflyvningen. Ifølge NASA har efterfølgende analyser desuden identificeret en mindre lækage af helium fra rumkapslens servicemodul. En talsmand fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA fortæller, at lækagen ikke medfører nogen bekymring for astronauternes sikkerhed. Den næsten månedlange udsættelse af opsendelsen skyldtes netop, at man ville være sikker på, hvad konsekvenserne af lækagen var, lyder det. "Vi var nødt til at tage os tid til at arbejde gennem denne analyse og forstå heliumlækagen og forstå konsekvenserne af den," udtaler Steve Stich, manager for NASA's kommercielle program for bemandet flyvning ifølge mediet Spaceflight Now. Det kommende forsøg på opsendelse af Starliner vil endnu engang ske med en løfteraket af typen Atlas V fra Cape Canaveral Space Force Station i Florida, USA. De to astronauter skal efter planen flyve med Starliner op til Den Internationale Rumstation, ISS. De seneste år har rumskibet kaldet Dragon fra firmaet SpaceX været det eneste, der kunne sende astronauter op til rumstationen fra USA. NASA's plan er derfor, at Boeings nye Starliner-rumskib skal kunne supplere Dragon. Starliner er imidlertid blevet flere år forsinket og har været ramt af en lang række uheld - det kan du blive meget klogere på i artiklen Derfor krydser NASA fingre for, at ulykkesfuglen Starliner kommer på flyvetur i rummet. Her kan du blandt andet også læse om forskelle og ligheder mellem de to rumskibe Dragon og Starliner.
    Show more Show less
    3 mins
  • Kig op i juni: I de lyse nætters tid hilser Solen os hele natten fra sit skjul bag horisonten
    May 31 2024
    Nattemørket og næsten alle stjernerne er borte om sommeren, men til gengæld har vi glæden af andre astronomiske fænomener. Her er højdepunkterne på himlen i juni måned: Hele den lyse sommernat ser vi tusmørkeskæret fra Solen i retninger fra nordvest over nord indtil solopgangen i nordøst - vi har lyse nætter i Danmark. Det har vi cirka fra først i maj til først i august, hvor det natten igennem ikke bliver rigtig mørkt. De lyse nætter og de andre af sommernattens tryllerier (ihvertfald dem, som naturen står for) skyldes alle sammen Solens varierende gang over himlen. Ligesom Solen står højt på daghimlen ved middag sommeren igennem, så når den aldrig i nattens løb at komme særligt langt under horisonten i Nord ved midnat - aldrig mere end 18°, eller et par håndsbredder målt i strakt arm. Når Solen på den måde står lige under nordhorisonten, kan sollyset stadig ramme Jordens øvre atmosfære. Luftens molekyler spreder lyset, og noget af det spredte lys får hele nordhorisonten til for os at gløde i alskens farver fra orangerødt over gult og grønligt til blåt og violet øverst i det lysende tusmørkebånd. Danmark er stort nok fra Nord til Syd til, at varigheden for de lyse nætter varierer ganske meget. Er man i Skagen, er perioden fra 28. april til 14. august, mens man sydpå, for eksempel i Gedser, må vente til den 10. maj med begyndelsen på perioden, som så også slutter tidligt: 3. august. I andre egne er det meget anderledes. På Münchens breddegrad og sydligere oplever man aldrig lyse nætter. Selv ved midnat når Solen mere end 18° under horisonten, og dermed bliver det helt nattemørkt. Omvendt vil man langt nordpå, fra Polarcirkelen ved 66°33"N, opleve, at Solen slet ikke går ned i nattens løb. Jo længere nordpå man kommer, des flere nætter kan man opleve midnatssolen. Som så meget andet er årstiderne også omvendte syd for Ækvator, og syd for den sydlige Polarcirkel er der sommer og Midnatssol, når vi har midvinter hos os, til glæde for pingvinerne og forskerne på Antarktis. Højt i atmosfæren svæver der store mængder meteorstøv fra det konstante bombardement af mikrometeorer, som Jorden er udsat for. Støvet ser vi almindeligvis ikke noget til, men når støvet befinder sig i de højder over Jorden, hvor der er strenge frostgrader (80-90 km), vil den sparsomme vanddamp i højden samle sig på støvkornene og danne is. Når sommersolen står lavt under horisonten, så vi har lyse nætter, vil sollyset kunne ramme disse udbredte og tynde skyer af iskrystaller, så lyset spejles, og hvis man oven i købet befinder sig på breddegrader imellem 50°N og 65°N (og det gør vi jo her i Danmark), kan man opleve fænomenet lysende natskyer. De ses som tynde hvide eller let petroleumsfarvede skyer oven over tusmørkeskæret fra de lyse nætter. De lysende natskyer bevæger sig ofte ret hurtigt fra vest imod øst, eller fra venstre imod højre, når man kigger mod nord, og de kan være et betagende syn, især på nætter, hvor almindelige lavtliggende skyer står i kontrast som mørke silhouetter, og man kan se efter dem en til to timer efter solnedgang. Fænomenet kan normalt ses fra Danmark fra slutningen af juni og et stykke ind i juli, men tidsperioden har udvidet sig i de senere år, og natskyerne ses efterhånden også fra noget sydligere breddegrader. Årsagen til disse ændringer er endnu ukendt. I mange år har det været en gåde, hvad der overhovedet var årsagen til de flygtige lysende natskyer, men forskningsresultater især fra den svenske satellit Odin og den amerikanske satellit AIM har givet forskerne langt større viden om fænomenet. Stjernerne er godt nok blegnet i sommertiden, så kun planeterne og de allerklareste stjerner kan ses: i Karlsvognen, i Cassiopeia, Vega, Arcturus og Capella, men stjernekiggere og nordlysjægere med abstinenser kan så trøste sig i sommertiden med skæret fra de lyse nætter, med lysende natskyer og med at gå på satellitjagt. I timerne efter solnedgang og før solopgang vrimler det med satellitter i massevis over hele himlen og i alle retni...
    Show more Show less
    7 mins
  • Hvorfor vender vælgerne ofte det blinde øje til politikernes etiske fejltrin?
    May 31 2024
    En jury har kendt den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump skyldig i at have forfalsket dokumenter for at dække over en udbetaling til pornostjernen Stormy Daniels. Det er første gang, en tidligere amerikansk præsident er blevet dømt i en straffesag. Da Trump efterfølgende mødte pressen, kaldte han domsafsigelsen "en manipuleret afgørelse, lige fra dag ét". Donald Trump vil sandsynligvis appellere dommen. Trump blev kendt skyldig i 34 anklagepunkter, som alle fandt sted i optakten til præsidentvalget i 2016. Han står desuden anklaget i yderligere tre straffesager, men det er usandsynligt, at de øvrige retssager når at begynde før præsidentvalget i november. I 2023 blev han kendt skyldig i seksuelt overgreb mod forfatteren E. Jean Carroll. På trods af de mange juridiske sager støtter mange republikanere stadig op om Trump og vil stemme på ham som præsident, selvom de erkender Trumps fejl uden for hans offentlige embede eller retssalen. Faktisk mener 56 procent af republikanerne ikke, at Trumps uhæderlige seksuelle adfærd bør diskvalificere ham fra at stille op som præsidentkandidat. Republikanerne giver typisk forskellige grunde til at støtte Trump, selvom de erkender hans grænseoverskridende og chikanerende seksuelle adfærd mod kvinder. For eksempel peger nogle på, at Trump er offer for en politisk heksejagt, mens andre hævder, at Trumps nuværende retssager og anklager er en form for valgindblanding. Hvorfor støtter mange amerikanere fortsat Trump? Kan psykologien forklare, hvorfor vælgere fortsat støtter politikere på trods af deres moralske eller politiske uredelighed? 'Moralsk frakobling' er en kognitiv proces, der kan forklare, hvorfor nogle personer fortsætter med at støtte ledere inden for politik, medier og sport, selvom de mener, at disse ledere har betragtelige moralske mangler uden for deres professionelle kald. Moralsk frakobling er evnen til at adskille bedømmelsen af en persons moralske karakter fra personens præstationer eller evner i et offentligt embede. Mere enkelt sagt, er det en mental proces, der siger: 'Jeg er ikke enig i personens handlinger, men jeg tror stadig, personen er god til sit arbejde.' Moralsk frakobling kan forklare, hvorfor for eksempel Woody Allen fortsat har en dedikeret fanskare og opbakning i filmindustrien på trods af, at han er blevet beskyldt for at have forgrebet sig på sin adoptivdatter. Mange fans og professionelle skiller deres påskønnelse af Woody Allens film, som 'Annie Hall' og 'Midnight in Paris', fra hans personlige kontroverser, hvilket gør dem i stand til fortsat at støtte og værdsætte hans arbejde, mens de vender det blinde øje til beskyldningerne mod ham. Der er grund til at tro, at konservative muligvis er mere tilbøjelige til lave denne moralske adskillelse, end venstreorienterede er. Personer, der identificerer sig som konservative, har en tendens til at tænke i mere snævre termer. Det vil sige, at konservative har en tendens til at fokusere på bestemte emner, fordi de ser dem som adskilte fra andre og ikke repræsentative for 'hvem' personen er. Denne adskillelse af spørgsmål og problematikker opfylder et psykologisk behov for at se verden som mere entydig og velordnet. Venstreorienterede personer har derimod en tendens til at se 'det store billede'. Det forklarer, hvorfor konservative støtter politikere som eksempelvis Ron DeSantis, der fokuserer på specifikke spørgsmål som uddannelse og COVID-19, mens mere venstreorienterede personer støtter politikere som Bernie Sanders, der stræber efter systemisk forandring. Moralsk frakobling er en udfordring for fremtiden for demokratisk politik. I takt med at vælgere i stigende grad adskiller deres bedømmelse af personlig moral fra de politiske lederes effektivitet i embedet, kan denne tendens normalisere forsømmelighed og uredelighed blandt offentlige embedsmænd. Vælgerne vil måske i stigende grad retfærdiggøre de folkevalgtes forsømmelighed og forseelser for i stedet at fokusere på kandidatens holdning til et be...
    Show more Show less
    5 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.